Den undersøgende organisation

Den undersøgende organisation

Mennesker trives ikke først og fremmest, fordi de får de rigtige løsninger. De trives, fordi de oplever at høre til i et fællesskab, hvor deres perspektiv har betydning, og hvor de sammen med andre kan skabe mening, forståelse og nye handlemuligheder.

Den Undersøgende Organisation er under udvikling.

Tilgangen er vokset frem gennem mange års arbejde med mennesker, ledelse, psykoterapi og organisationsudvikling og udvikles fortsat i praksis sammen med ledere, medarbejdere, borgere og erfaringseksperter.


Bag arbejdet står vi, Vivi Ravnskjær Terp og Rasmus Vilsbæk.

Vi deler en fælles ambition om at udvikle organisationer, hvor refleksion, erfaring og nysgerrighed bliver en naturlig del af hverdagen.

I stedet for at levere færdige svar ønsker vi at skabe rum, hvor mennesker kan undersøge, lære og udvikle sig sammen.

Det kan vi hjælpe med

Alle organisationer er forskellige.

Derfor tilrettelægger vi vores samarbejde i tæt dialog med jer og med udgangspunkt i jeres hverdag, jeres kerneopgave og de mennesker, I er sat i verden for.


Vi ser os selv som medundersøgere. Vi kommer ikke med svarene. Vi er ikke eksperter på jeres praksis. Vi hjælper organisationen med at stille de spørgsmål, der åbner for nye forståelser, nye relationer og nye handlemuligheder, som I skaber i jeres praksis - sammen. 


Vores styrke er, at vi kommer fra forskellige positioner i organisationen. 

Rasmus arbejder som faglig koordinator tæt på den daglige praksis, hvor metoder, samarbejde og mødet med mennesker hele tiden skal omsættes til handling. 


Vivi arbejder som leder, psykoterapeut og organisationsudvikler med fokus på kultur, ledelse, refleksion og de relationelle betingelser for udvikling. 


Vi undersøger organisationen fra flere perspektiver samtidig - sammen med jer. Lederens. Medarbejderens. Erfaringsekspertens. Og organisationens. Vi tror ikke, at organisationsudvikling sker gennem én stemme. Vi tror, at den opstår, når forskellige perspektiver får lov til at undersøge virkeligheden sammen. Derfor bliver ingen workshops, oplæg, forløb eller supervisionsrum ens.


Vi designer hvert forløb sammen med organisationen og tager udgangspunkt i de mennesker, den er sat i verden for at være undersøgende sammen med. 


Vi tilbyder blandt andet:

  • Kortere eller længere udviklingsforløb, hvor vi sammen udvikler en mere undersøgende, refleksiv og recovery-orienteret praksis.
  • Udvikling af ledere, koordinatorer og fagpersoner, der ønsker at styrke psykologisk tryghed, refleksion, fælles læring og bæredygtige arbejdskulturer.
  • Individuel supervision og gruppesupervision med fokus på relationer, mentalisering, belastning, etik og faglig dømmekraft.
  • Praksisnære refleksionsrum om blandt andet afmagt, læring, erfaringsekspertise, samarbejde og komplekse borgersituationer.
  • Workshops og temadage
  • Korte eller længere forløb om blandt andet recovery, mentalisering, refleksiv praksis, erfaringsekspertise og Den Undersøgende Organisation.
  • Inspirerende oplæg om, hvordan organisationer kan udvikle en kultur præget af nysgerrighed, refleksion, medledelse og fælles læring.
  • Refleksionsmaterialer, flipovers, dialogkort og praksisværktøjer, der understøtter den undersøgende tilgang i hverdagen.

Vi kommer 2 personer

Vi designer forløbet sammen med jer

Vi inddrager erfaringseksperter hos jer, når det giver mening (og det gør det næsten altid)

Vi arbejder praksisnært i organisationen - sammen med jer

Kunne Den Undersøgende Organisation være relevant hos jer?


Den er særligt relevant for organisationer, der: 

  • oplever stigende kompleksitet
  • ønsker stærkere samarbejde
  • vil styrke psykologisk tryghed
  • ønsker mere medarbejder-, bruger- og pårørendeinddragelse
  • er optaget af recovery, mentalisering og refleksiv praksis
  • ønsker at udvikle en kultur, hvor mennesker lærer sig frem - sammen 

Vi lærer os frem sammen

Den Undersøgende Organisation bygger på en enkel tanke:

De bedste løsninger opstår sjældent hos én person. De opstår, når mennesker bliver nysgerrige sammen.


Derfor begynder vores arbejde ikke med færdige svar eller standardmodeller. Det begynder med en undersøgelse.

Sammen undersøger vi:

  • Hvad lykkes allerede?

  • Hvad bøvler vi med?

  • Hvad har vi endnu ikke fået øje på?

  • Hvilke erfaringer mangler vi at lytte til?

  • Hvad kalder situationen på lige nu?


Vi arbejder med refleksionsrum, læringsrum, erfaringsekspertrum og fælles afmagtsrum – ikke som mødeformer, men som måder at skabe en kultur, hvor refleksion bliver en naturlig del af hverdagen.


Udvikling handler for os ikke om at implementere flere metoder.


Den handler om at skabe de relationelle betingelser, hvor ledere, medarbejdere og de mennesker organisationen er sat i verden for kan lære sig frem – sammen.

Refleksionsmateriale

Visionen

Det startede med en drøm

Ikke om den perfekte organisation. Den tror vi ikke findes.

Men om organisationer, hvor mennesker oplever, at de hører til. Hvor de bliver mødt med nysgerrighed frem for hurtige konklusioner. Hvor deres erfaringer bliver taget alvorligt. Hvor vi ikke kun spørger: "Hvad er der galt?"eller "Hvad skal vi gøre?"men også: "Hvad er det, vi endnu ikke har forstået?"


Jeg oplever, at vi lever i en tid, hvor mange organisationer er under et massivt pres. Socialområdet, sundhedsområdet, skolerne, daginstitutionerne, plejehjemmene og store dele af velfærden kæmper med rekruttering, fastholdelse, stigende kompleksitet og mennesker, som har brug for mere, end systemerne ofte er bygget til at rumme.


Når presset stiger, er det menneskeligt, at vi søger mod hurtigere løsninger, mere styring og større sikkerhed. Vi får travlt med at finde svar. Vi effektiviserer. Vi implementerer. Vi dokumenterer. Alt sammen af gode grunde.


Men vi er blevet ved med at spørge os selv, om vi samtidig risikerer at miste noget af det, som fik os til at vælge det her arbejde.

Relationerne. Nysgerrigheden. Evnen til at blive i det, vi endnu ikke forstår.


Vi oplever igen og igen, at de øjeblikke, som virkelig forandrer noget, ikke opstår, fordi én af os har det rigtige svar. De opstår, når mennesker får mulighed for at undersøge noget sammen. Når en beboer, en medarbejder, en leder, en pårørende eller en samarbejdspartner oplever, at deres perspektiv ikke bare bliver hørt, men bliver en del af den fælles forståelse. Det har fået os til at tænke, at måske er organisationens vigtigste opgave ikke først og fremmest at levere indsatser. Måske er organisationens vigtigste opgave at skabe de relationelle betingelser, hvor mennesker kan tænke, lære og skabe nye handlemuligheder sammen.


Vi tror ikke længere, at faglighed først og fremmest handler om at vide mest. Vi tror, faglighed handler om at kunne undersøge. At kunne være nysgerrig. At kunne skelne mellem det, vi ved, og det, vi tror. At kunne invitere menneskers egne erfaringer ind som en ligeværdig del af vores fælles forståelse. Det er den erkendelse, der langsomt har taget form gennem møder med beboere, klienter, medarbejdere, kolleger og ledere. Den er vokset frem gennem utallige samtaler, fejl, tvivl, prøvehandlinger og små øjeblikke, hvor noget pludselig gav mening på en ny måde.


Den Undersøgende Organisation er et forsøg på at give den erkendelse et sprog. Ikke som en ny metode. Ikke som et færdigt koncept.

Men som en invitation til at undersøge, hvad der sker, når vi begynder at forstå organisationen som et sted, hvor mennesker lærer sig frem – sammen. Vi ved ikke, hvor den undersøgelse ender. Og dybest set, tror vi ikke på, at den undersøgelse nogensinde stopper. 


Men vi håber, den kan være med til at skabe organisationer, hvor både mennesker og faglighed kan trives. Hvor medarbejdere fortsat har lyst til at være, fordi de oplever, at deres refleksioner betyder noget. Og hvor de mennesker, organisationen er sat i verden for, ikke blot bliver modtagere af en indsats, men medskabere af den forståelse, som indsatsen bygger på. Det er de organisationer, vi drømmer om at være med til at udvikle ved at vi lærer os frem - sammen. 

Historien om en is

Når en is bliver organisationsudvikling

En tidligere beboer fra herberget ringede en dag.

"Vi skal lige høre chefen, om vi må få en is."

Selvfølgelig måtte de det.

Lidt senere kom den her besked.

For mig handler den ikke om is. Den handler om relationer.

Den minder mig om, at organisationer ikke først og fremmest forandrer mennesker gennem metoder eller planer. De gør det gennem de relationer, vi skaber hver eneste dag.

Det er derfor, jeg er så optaget af Den Undersøgende Organisation.

For jeg tror, at organisationens vigtigste opgave er at skabe de relationelle betingelser, hvor mennesker oplever, at de hører til, bliver taget alvorligt og kan udvikle sig sammen med andre.

Nogle gange begynder de største forandringer i noget så enkelt som en is.