Organisationsudvikling

Organisationsudvikling

Mennesker og organisationer udvikler sig bedst, når der er plads til refleksion, nysgerrighed og ærlige samtaler. 

Jeg tror ikke på, at de bedste løsninger opstår hos én person.

Jeg tror på, at de opstår, når mennesker bliver nysgerrige sammen.

Når vi undersøger det, der lykkes, det der bøvler, og det vi endnu ikke forstår, opdager vi ofte muligheder, som ingen af os kunne have fået øje på alene.

Derfor handler organisationsudvikling for mig ikke først og fremmest om at implementere nye metoder.

Den handler om at skabe de relationelle betingelser, hvor medarbejdere, ledere og borgere kan lære sig frem – sammen.

Refleksionsrum

Organisationer udvikler sig gennem mennesker og sammen med de mennesker, de er sat i verden for.


Jeg hjælper organisationer med at skabe stærkere samarbejde, større psykologisk tryghed og en undersøgende faglig kultur, hvor refleksion, læring og erfaring bliver en naturlig del af hverdagen.


Min tilgang bygger på mange års erfaring som leder, psykoterapeut og organisationsudvikler, særligt inden for socialområdet. Jeg arbejder med afsæt i recovery-orienteret praksis, mentalisering, LA2 og refleksiv ledelse.


Organisationer udvikles bedst sammen med de mennesker, de er sat i verden for

Jeg tror ikke på, at bæredygtig udvikling skabes ved alene at optimere arbejdsgange, strukturer og processer. Den opstår, når ledere, medarbejdere og de mennesker organisationen er til for, bliver nysgerrige sammen.


Alt for ofte udvikler vi metoder, indsatser og arbejdsgange uden systematisk at undersøge, hvordan de opleves af dem, de er tænkt til. Vi taler om mennesker, analyserer mennesker og træffer beslutninger på deres vegne, men glemmer at undersøge deres perspektiver og erfaringer.


Intet om mennesker – uden mennesket

Det er en grundlæggende værdi i mit arbejde.


Jeg arbejder med organisationsudvikling, hvor borgeres, patienters, beboeres, klienters og brugeres erfaringer bliver en aktiv del af organisationens læring. Når erfaringsekspertperspektiver og fagekspertperspektiver går hånd i hånd og vi sammen bliver nysgerrige og undersøgende skabes nye handlemuligheder. 


Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår i mødet mellem faglig viden, forskning og menneskers levede erfaringer. Når mennesker bliver medskabere af udviklingen, styrkes både kvaliteten, samarbejdet og den faglige meningsfuldhed.


Jeg tilbyder blandt andet

  • Organisationsudviklingsforløb
  • Ledelsesudvikling og ledersparring
  • Supervision af ledere, medarbejdere og teams
  • Teamudvikling og styrkelse af tværfagligt samarbejde
  • Implementering af recovery-orienterede og mentaliserende tilgange
  • Udvikling af refleksive lærings- og feedbackkulturer
  • Procesfacilitering, workshops og undervisning
  • Foredrag og faglige oplæg


Alle forløb tilrettelægges i tæt dialog med den enkelte organisation og tager udgangspunkt i jeres praksis, kultur og udviklingsønsker.

Supervision

Når vi arbejder med mennesker, arbejder vi også med os selv.

Noget af det, der har gjort størst indtryk på mig gennem årene, er, hvor meget vores eget nervesystem, vores erfaringer og vores forståelser kommer i spil, når vi arbejder med andre mennesker. Fordi relationer påvirker os. 

Vi bliver berørte. Vi bliver i tvivl. Vi kan føle afmagt, frustration eller et stærkt ønske om at hjælpe. Og nogle gange begynder vi at tro, at vi ved mere om det andet menneske, end vi egentlig gør.


Det er dér, supervision bliver vigtig. For sammen at blive nysgerrige på hvad der sker. Vi ved ofte mindre, end vi tror Jeg oplever igen og igen, at vi som fagpersoner kommer til at tale om mennesker, som om vi ved, hvad der foregår i dem. Vi tolker adfærd. Vi analyserer intentioner. Vi forsøger at forstå.

Det gør vi alle sammen. Men ofte ved vi langt mindre, end vi tror.


Derfor begynder supervision hos mig med en nysgerrighed.

Hvad ved vi egentlig?

Hvad har vi observeret?

Hvad er vores antagelser?

Hvad ved personen selv om det, der sker?

Det er ikke et udtryk for usikkerhed.

Jeg oplever det som faglig ydmyghed.


Et refleksionsrum

Jeg ønsker, at supervision opleves som et sted, hvor man kan tænke højt.

Hvor man ikke behøver komme med de rigtige svar.

Hvor der er plads til tvivl.

Hvor vi sammen kan undersøge det, der virker, det der udfordrer os, og det, der endnu ikke giver mening.

Jeg tror faktisk, at meget af den faglige udvikling opstår dér. Når vi tør blive lidt længere. Og lære os frem sammen.

unsplash