Jeg tror ikke, der er flere mennesker med ADHD eller autisme end før. Den diskussion er alt for binær og polariseret. Men jeg tror, der er flere, der ikke længere kan leve godt med deres hjerner. Det gør mig nysgerrig. For diagnoserne er ikke nye. Men måske er verden blevet ny, på en måde, som gør det sværere at være menneske. Diagnoserne er virkelige og har altid været her. Der er solid evidens for, at ADHD og autisme er stabile neurobiologiske tilstande. De har været beskrevet i mere end 100 år, længe før nogen havde mobiltelefoner, sociale medier eller nutidens forældretyper. Forskning viser, at ADHD og autisme er hjernebaserede udviklingsforstyrrelser med tydelige neuropsykologiske og genetiske mønstre. De er ikke et modefænomen eller et produkt af curlingforældre og selvoptagede unge. De er en del af menneskets mangfoldighed. Globalt er billedet overraskende stabilt: • ADHD ses hos ca. 5–7 % af børn og 3–5 % af voksne. • Autisme ses hos 1–2 % af befolkningen. Når man sammenligner